Hej og velkommen til Karins Private Dagpleje i Gjern og omegn!

 

CoolJeg hedder Karin og er både uddannet pædagog og arbejder som privat dagplejer i Gjern.

Jeg er gift med Kim og sammen har vi tre skønne unger, som alle går i skole. Jeg bor i et nybygget og velindrettet hus til dagpleje med en stor dejlig have at lege i. Min dagpleje er placeret i Silkeborg Kommune - primært rigtig godt i forhold til forældre i Gjern by og omegn (Skannerup, Holmstol, Ellerup, Horn), men samtidig også beliggende godt i forhold til forældre i bl.a. både Voel, Sorring, Truust, Silkeborg, Fårvang, Grauballe, Røgen, Farre, Hammel, Svenstrup og Thorsø. 

Jeg har bevidst valgt at arbejde som privat dagplejer, da jeg brænder for arbejdet med de små dejlige unger og har et ønske om at skabe de bedste betingelser for et rigt børneliv for de mindste, i varme hjemlige omgivelser, hvilket jeg oplever at kunne skabe de bedste rammer for i min private dagpleje. Det har for mig givet meget mere tid, nærvær og fordybelse med børnene og meget større stabilitet og kvalitet i min hverdag med de små under disse frie og gode rammer. (Se mere under "Fordele og ulemper" i menuen øverst.) Det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund siden jeg startede op i 2012 og det har lige siden været til stor fælles glæde for både børn, forældre og jeg. I min dagpleje har jeg også valgt at have en begrænsning på fire faste børn i gruppen, da det giver mere tid, fordybelse og nærhed med det enkelte barn. Jeg vil kun sjældent være oppe på fem børn og da kun i en kort afgrænset periode, hvis nu der er lidt overlapning inden et barn starter i børnehave. Det er en ekstra kvalitetssikring for børnene og deres forældre, men også for mig personligt og fagligt. 

 

CoolJeg bor lige ved bygrænsen til Gjern i landlige omgivelser omringet af skønne marker og skove - samtidig bor jeg også i fin gåafstand til både byens legepladser og bibliotek....

...alt sammen nyder dagplejebørnene og jeg rigtig godt af på vores mange sjove ture ud af huset og der bliver rigtig gået på opdagelse med stor eventyrlyst! Vi bruger rigtig meget lokalområdet. Her udforsker og undersøger børnene, i samspil med mig, det som kommer på vores vej og det er der stor læring og begejsring i! Her kan bl.a. nævnes dyrespor i skoven som f.eks. myretuer, rævehuler, fasanfjer, rådyrfodspor, afgnavede grankogler egernet har spist af, musehuller og meget mere, men der følges også med i årstidernes skiften - der sanses, prøves af og indsamles og vi snakker om det, når vi kommer hjem. Vi følger landmandens arbejde på markerne omkring mit hjem med traktorer og mejetærskere, samt smager og bruger af naturens skatkamre som æbler, bær m.m. hvor vi f.eks. kan lave æblekage, æblegrød, hyldeblomstsaft o.lign. sammen direkte fra haven. Vi kommer også ofte forbi køerne på markerne, når vi går på tur, og børnene lærer dér bl.a. hvor mælken kommer fra og får også her f.eks. en forståelse af, at kornet vi ser på markerne bliver lavet til mel, som vi bruger, når vi bager boller sammen. I min store have får børnene også masser af oplevelser -de gynger, rusjer, vipper, leger i sandkassen og legehuset, kører på scooter ned ad bakkerne eller klatrer/løber/ruller ned af dem, kælker om vinteren og meget mere. Vi vil også mødes med de to andre private dagplejere i byen, som jeg har et rigtig varmt samarbejde med og som vi kan gå på eventyr/ture med, lege med eller lave aktiviteter med - her oplever børnene også at være en del af en større børnegruppe i leg og oplevelser. Jo - der er meget derude, som bare venter på at blive opdaget og det skaber alt sammen stor begejstring hos børnene og udfordrer dem på en rigtig sund måde! 

 

CoolIndenfor er der indrettet lyst med gode vinduespartier og udsigt til de små børneøjne med et godt fællesrum, hvor alt det gode indeliv også kan udfolde sig for børnene...

...så som at læse, synge, tegne, tumle, male, bygge, klippe-klistre, danse og høre musik m.m. og ellers bare sjov, hygge og fri leg. (Se mere under "dagligdagen" i menuen øverst). Med til hjemmet hører også to meget børnevante, rolige og tamme husdyr: En kat og en hund (labrador) - begge dyr er til stor glæde og begejstring for børnene, som synes at det er så hyggeligt med to bløde dyr at snakke- og kæle med. Dyrene giver dem også et trygt og sundt forhold til dyr og styrker dem i evnen til at være god ved dyrene. Begge dyr lever i et sundt samspil med dagplejen, så både børn og dyr ind imellem sammen kan have glæde af hinanden i mit nærvær, men også har gode rammer og muligheder for at trække sig og være hver for sig og opdelt - det har vi rigtig fin erfaring for både for børn og forældre og det er meget værdsat i dagplejen. Der ud over har vi også i huset to kaniner og to undulater, som også er et hit at hilse på.

 

CoolDet er vigtigt for mig at styrke det enkelte barns alsidige personlige udvikling, både psykisk, socialt og motorisk og det er kernen i alt det jeg gør og er sammen om med børnene i dagplejen...

...Her er et gensidigt trygt og tillidsfuldt miljø hos mig, hvor børnene både oplever en masse sjov og ballade, varme knus og hygge, men samtidig er jeg også en synlig voksen overfor dem med sunde grænser, læring og udfordring - alt sammen vigtigt for at børnene trives og har det godt. Det er grundlæggende og helt afgørende for mig pædagogisk i hverdagen at møde børnene med anerkendelse i samspil og nærvær - at anerkende det enkelte barn og sætte ord på barnets følelser, initiativ, handlinger og samspil. Både når det handler om bekræftelse, at barnet føler sig værdifuld for dén barnet er (barnet bliver set, hørt og forstået) og føler sig værdifuld for de gode initiativer det gør sig og udvikler sig med, men også når det gælder vejledning eksempelvis i socialt samspil. Det gør, at barnet føler sig glad og tryg til at lære og udvikle sig på en sund måde. Jeg har også en god erfaring for, at forældre hos mig føler sig trygge og frie til at spørge om gode råd angående deres børns udvikling og vi deler erfaringer, oplevelser og viden med hinanden. Som forældre hos mig er I nemlig altid velkommen til at spørge og dele jeres overvejelser med mig og jeg har stor erfaring for, at der er stor gensidig inspiration at hente begge veje. Det er netop med til at skabe et helt fantastisk varmt og tillidsfuldt forældresamarbejde, hvilket samtidig er til stor glæde for børnens trivsel i hverdagen hos mig. 

 

 

Smiler stortHåber min dagpleje har fanget din interesse og glæder mig til at høre fra jer og møde jer!

 

Smiler stortVi kan aftale et besøg, hvor I kan møde mig og se om min dagpleje er noget for jer og jeres lille guldklump. Her kan I bare spørge løs helt uforpligtende! 

 

...Vent ikke for længe med at kontakte mig, for jeg har erfaring for, at pladserne her i min dagpleje hurtigt bliver booket, så ring med det samme - det ville være ærgerligt, hvis en anden fik pladsen før jer. Her gælder nemlig "først-til-mølle-princippet", så det gælder om at få en fod indenfor, så man har en chance. I kan blive skrevet op hos mig allerede under graviditeten, hvilket flere vælger at gøre for at sikre sig pladsen. Men ellers bare ring hvor I står lige nu og forhør jer om sidste opdatering af mulighed for pladser og hør nærmere.

 

Ring/sms til mig på:

Tlf: 22 51 70 33.